Igennem de sidste årtier er kravet til øget dokumentation i forbindelse med projektkonkurrencer steget voldsomt. Der spildes uanede mængder af tid og ressourcer på at indhente, behandle, udvikle, beregne, tegne og dokumentere informationer, som aldrig bliver brugt til noget. Hovedformålet med projektkonkurrencen er blevet glemt i jagten på mere effektivt byggeri, anlægspris, billiggørende arbejdsprocesser og materialer, hvilket gør, at bygningens værdiskabende effekt blive glemt i tidens fokus på rationalisering og optimering - anlægsbudgetter og tidsplaner.
Den værdi arkitekturen har for samfundet på lang sigt, er trængt i baggrunden for kortsigtede økonomiske interesser.
Arkitektvirksomheder og bygherre bruger og mister store ressourcer på konkurrenceafholdelse og deltagelse. Dette er ved at udvikle sig til et problem for den arkitektoniske værdiskabelse, fordi arkitekter i stedet for at komme med de store visionære løsninger skal fokusere på opgaveløsning og på overflødig dokumentation. Projektkonkurrencen bør derfor udvikles, så konkurrencen som metode kan skabe langtidsholdbart og værdiskabende byggeri, med rimelig ressourceanvendelse for de involverede parter og til glæde for samfundet generelt.
Projektkonkurrencen skal være med til at udvikle byggeriet og arkitekturen. Den skal være kulturelt værdiskabende - både på et kunstnerisk og samfundsmæssigt niveau.
’Vejledning til projektkonkurrencer’, er en ramme for hvornår, hvordan og hvorfor projektkonkurrencen skal bruges. Et redskab, som både bygherrer og bygherrerådgivere kan støtte sig til, når de overvejer at igangsætte en projektkonkurrence. Der bliver stillet skarpt på projektkonkurrencens særlige egenskaber - dens essens - for dermed at tydeliggøre hvilken værdi, den tilfører udviklingen af samfundet, og hvorfor det til stadighed giver mening at bruge tid og ressourcer på den, både som arkitekt og bygherre.
For at få problemstillingen belyst fra alle sider, og for at danne et bredt forum for debatten om arkitekturens værdiskabende effekt blev ’redskabet’ udviklet sammen med en følgegruppe af bygherrer og bygherrerådgivere.
